New Directions

Så blev det færdigt mit seneste værk.

Titlen er “New Directions”.

Den har jeg valgt, fordi jeg synes, at værket på mange måder peger fremad.

Selvom man kan sige, at jeg på sin vis også skuer tilbage mod tidligere værker og temaer, der har optaget mig.

Facebook – selvfølgelig 😉 – viste mig i går et værk, som jeg lavede tilbage i 2011.

Her kan jeg se og genkende nogle motiver og måder at bruge fladen på, som jeg brugte dengang, og som jeg ubevidst er begyndt at bruge igen.

Værket blev desværre malet over, da jeg ikke havde så megen tro på mig selv dengang.

Reklamer

My home is my castle

Er i gang med nye værker.

Maleriet til højre er færdigt, det til venstre mangler jeg at lægge sidste hånd på.

Elsker processen.

Breaking Silence

I disse uger forbereder jeg værker til Lene Winters og min udstilling “Unspoken Tales” i Galleriet Jørgen Østergaard med fernisering d. 24. september.

Dette værk “Breaking Silence” er inspireret af filmen Bliktrommen, som var filmatiseringen af Günther Grass´ roman af samme navn. Filmen, som gjorde et stort indtryk på mig, udspiller sig i Tyskland under 2. verdenskrig.

Drengen Oscar – i mit værk erstattet af en ung pige – får en tromme i 3-års fødselsdagsgave. Når verden omkring ham bliver ubærlig hamrer han på sin tromme, og når nogen forsøger at tage den fra ham udstøder han et sønderrivende skrig.

 

The Last One ver. 6.0 - Breaking Silence

“Breaking Silence”. Olie på lærred. 100 x 100 cm.

Galleriet Jørgen Østergaard

Østergade 44, 7430 Ikast

Åbningstider:

Ons – Søn: 15 – 17. Samt efter aftale

Mobil: +45 41 10 34 68

E-mail: art@jorgenostergaard.com

Inspirationstur til Toscana

Selvom det er en uge siden, at jeg kom hjem fra en skøn uge i renæssancens højborg, så sidder indtrykkene stadig lige under huden.

Når man går i Firenzes gader, skal der ikke megen fantasi til – ihvertfald ikke hos mig – at forestille sig, hvordan livet og gadebilledet har set ud under renæssancen.

Det er som at bevæge sig i et stort udendørs museum med kunst og arkitektur på stort set hvert eneste gadehjørne, og det gør det ikke mindre spændende, når man ved, at det var her, at så store og begavede kunstnere som bl.a. Michelangelo, Leonardo da Vinci og Botticelli slog deres folder og udfoldede deres kunstneriske talent til stor glæde for datidens mennesker, men så sandelig også for os i dag.

DSC05927

Renæssancen var en tid, hvor arkitekter, malere og billedhuggere gik fra at have været anset som værende håndværkere til at få status og anerkendelse som kunstnere. Datidens kunststøtte blev ydet af de store fyrster, mæcener, som bl.a. bestilte portrætter af sig selv og deres familie. Den største mæcen var Medicierne, en meget velhavende bankierfamilie i Firenze, som støttede filosoffer, malere og arkitekter økonomisk.

Det var vidunderligt at befinde sig dette kunstens mekka og bare kunne give sig hen og suge til sig af indtryk.

Jeg har fået en masse nye motiver og ideer med hjem, som jeg glæder mig til at kunne arbejde videre med i mine kommende værker.