Introduktion

Uskyld kontra dekadence. Feminint kontra maskulint. Æstetik og sensualitet.

Æstetik og sensualitet.

Min intention med at bruge symbolskereferencer og modsætninger i mine værker er at udtrykke, at livet ikke altid er, hvad det synes at være.

Min inspiration er ofte vintage fotos af kvinder i pikante positurer. I dag fremstår de mere uskyldige end nutidens fotos af tilsvarende motiver; men det skyldes vel også at vores grænser har rykket sig.

Jeg maler kvinder, som er erotiske og sanselige; men som har bevaret deres integritet og ikke har overskredet grænsen til det vulgære.

Jeg tilstræber, at mit maleriske udtryk er æstetisk og stadig har skitsens præg over sig.

For en del år siden læste jeg en tekst af forfatteren Umberto Ecco (Rosens Navn), som handlede om vigtigheden af at efterlade “tomme huller’ i teksten, således at forfatteren ikke udpenslede alt for sin læser; men også gav plads til at læseren selv kunne digte videre og danne sine egne billeder.

plads til at læseren selv kunne digte videre og danne sine egne billeder.

Jeg har aldrig kunnet glemme den tekst; men det er først nu; at jeg kan omsætte den i mine værker.

Derfor fremstår mine værker – måske for nogen – ufærdige; men det er helt bevidst for at give plads til beskuerens egen meddigtning.

Jeg er dybt optaget af det at være menneske og kvinde i den verden, som vi lever i.

Som menneske er vi på mange måder ufuldstændige. Ingen er perfekte, og vi risikerer at knække, hvis vi prøver på at være det.

Det ufærdige i mine værker er et billede på, at vi, som mennesker, kun viser en flig af os selv.

Det perfekte – eller sådan som vi ønsker at fremstå.

Det er lige som med isbjerget – vi viser kun toppen.

Reklamer