The devil is in the detail

En måneds hårdt arbejde med dette værk blev afsluttet i dag.

Waiting for Her Destiny

Jeg elsker processen

Jeg har lagt lag på lag af tynde laserende farvelag for at skabe dybde i farverne.

Malet mønstre, dækket dem med tynde lag maling og malet dem op igen.

Arbejdet med lys og skygge er utroligt spændende, og det er en fantastisk følelse, når motivet begynder at tage form.

Sjælens spejl

Man siger, at øjnene er sjælens spejl.

Jeg lægger et stort arbejde i at male øjnene, og det glæder mig, når jeg får at vide, at det er mine kvinders øjne, som folk først lægger mærke til og drages mod.

Reklamer

Gallery Sapere Aude ‘s åbningsudstilling i København

Jeg glæder mig til at deltage på Gallery Sapere Aude’s åbningsudstilling i København.

ART AND HOMO SAPIENS – AN INTROSPECTIVE JOURNEY

Der er fernisering fredag d. 5. oktober kl. 16.00 – 20.00, og du er meget velkommen 🥂🍷🍾

Gallery Sapere Aude.
Carl Johans Gade 1. sal
2100 København Ø.

For yderligere information kontakt venligst Peter Haisler

+4523670206

ph@sustainconsulting.dk

Fotos Morten Albek

Drifting with the Wind

Drifting with the Wind

Oil on canvas

60 x 40 cm

Åbent atelier

Jeg holder åbent atelier i forbindelse med Nordfyns kommunes kunstweekend d. 16.-17. juni kl. 11-16🖼🎨

Du er meget velkommen til at komme forbi.

I am having Open Atelier next weekend the 16-17 June from 11-16.

You are very wellcome 🤗

Hjemme igen

Hjemme igen efter en dejlig fernisering i Ros Gallery i Roskilde i går 🍷🖼
Tusind tak til jer, der trodsede det gode vejr og kom og støttede op 🙏
En stor tak skal lyde til galleriet for at levere de smukke rammer og frirum til at skabe 🎨
Jeg vil også gerne rette en tak til Yvonne Nordahl for din opbakning, til Connie Boe Boss for den flotte tekst til udstillingen, til min elskede mand Morten , som skal lægge ører til mangt og meget – og til min partner in crime Lene Winther for din sparring og positive inputs 🤗😙
Det kom så til at lyde som dronningens nytårstale – men det beder jeg om tilgivelse for, jeg er bare så glad 💓
Det er jo altid nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse 😎😁
Udstillingen kører til d. 26. maj.

 

Mission accomplished

Morten og jeg kørte i går til RoS Gallery i Roskilde med bil og trailer fyldt med værker, stole, lampe og legetøj.
Det var med hjertet – altså mit – helt oppe i halsen 
Ville det lykkes at lave en ophængning, hvor det hele gik op i en højere enhed?
Ville jeg kunne gøre min hårdeste kritiker – altså undertegnede – tilfreds?
For første gang – og det er ingen underdrivelse – var jeg 100 % glad og tilfreds med både ophængningen og værkerne, da vi vendte snuden hjemad igen medtom trailer.
Det er en fantastisk følelse og en kæmpe lettelse, det at kunne se fremad til på lørdag med ro i sindet 
Og nu kommer det vigtigste, og jeg håber, at du har orket at læse med hertil og båret over med min rørstrømskhed 😉 :
Det skyldes ikke mindst Morten, som står last og brast med mig hele vejen; men også i særdeleshed min gallerist Lars Wie Andersen, som har vist mig den tillid og tiltro, der skal til, for at jeg, som kunstner, kan udfolde mig