VISUEL & VENNER

Glæder mig til at vise værket “One Drink Too Many” på udstillingen VISUEL & VENNER.

One Drink Too Many (2)

 

På udstillingen vil du kunne se værker af:

Anne Aarsland
Gregers Albrechtsen
Morten Andersen
Peter Birk
Lars Calmar
Rune Christensen
Anne Juul Christophersen
Pabi Chulo
Niels Corfitzen
Håkon Engesæth Danielsen
Julien Deiss
Hans Henrik Fischer
Krestine Harboe
Tine Helleshøj
Claes Otto Jennow
Caroline Krabbe
Peter Max-Jacobsen
Rama King Nash
Heidi P
Jonas Pihl
Nadia Plesner
Rasmus Rinhack
Mette Rishøj
Ann-Lisbeth Albek Sanvig
Kristian Vodder Svensson
Mikael Takács
Lene Winther

Fernisering fredag d. 23. februar 2018 kl. 17 -21

Udstillingen kan opleves fra d. 23. – 25. februar 2018.
Kattesundet 10, København.

Udstillingen er åben
d. 23. februar kl. 17 – 21
d. 24. februar kl. 14 – 17
d. 25. februar kl. 11 – 14

Vi glæder os ♡

Reklamer

Nye værker bliver til

Foråret bliver spændende på udstillingsfronten.

Studio pic

Kunstnersammenslutningen VISUEL – som jeg er medlem af – har inviteret 13 andre kunstnere til et brag af en udstilling VISUEL & VENNER.

Udstillingen er skabt af kunstnere for og med kunstnere. Vores mission er at skabe en stærk udstilling med noget af det bedste fra samtidskunstscenen.

VISUELs medlemmer har udvalgt en række af de kunstnere, som de ser som stærke spillere på den danske kunstscene.

Fernisering fredag d. 23. februar 2018 kl. 17 -21

Udstillingen kan opleves fra d. 23. – 25. februar 2018.
Kattesundet 10, København.

Vi glæder os ♡

 

Dejlig start på Odenses kunstmesse

Tak for en dejlig start på den ny kunstmesse i Odense med salg og overvældende stor interesse for mine værker. Den nye messe, Å-udstillingen i Filosoffen (mere info og fotogalleri fra åbningen nederst), har åbent hele weekenden og igen tirsdag-søndag kl. 11-17.

DSC07327
Odense Borgmester Peter Rahbæk Juul holder åbningstale foran Ann-Lisbeth Sanvigs værker. Til højre er det gallerist Peter Rasmus Lind.

Det er spændende, og nogle gange lidt for spændende, at se hvordan ens værker modtages når de kommer ud fra værkstedet efter mange timers arbejde, og så hænger på de rene hvide vægge og bedømmes af andre. Så er det ekstra dejligt at få så mange positive tilkendegivelser, se den store interesse og sælge værker.

DSC07345

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juul holdt åbningstalen og erklærede den nye kunstmesse åben. Det er stærke danske gallerier, der står bag messen, og det kan ses på den høje kvalitet i de smukke rum.

DSC07355

Salget af mine værker står Galleriet Jørgen Østergaard for, og du finder galleriets stand med mine værker i det store rum lige når du kommer ind i Kunstbygningen.

Kunstbygningen Filosoffen, Filosofgangen 30,Odense C. Åbningstider: Denne weekend og igen tirsdag-søndag 11.00-17.00.

Galleriet Jørgen Østergaard. Telefon: +45 97 25 06 00 – Mobil: +45 41 10 34 68

E-mail: art@jorgenostergaard.com – www.jorgenostergaard.com

 

Et værk bliver til

I videoen kan du se lidt af den proces der er i tilblivelsen af værkerne. Det er en lang proces med mange lag og detaljer. Her kogt ned til et par minutter, for at give en lille fornemmelse af hvordan der arbejdes med oliemalerierne. Se de helt nye værker fra på søndag, når der er fernisering på dobbeltsolo-udstillingen “UNSPOKEN TALES”.

Ann-Lisbeth Sanvig og Lene Winther har fernisering hos Galleriet Jørgen Østergaard i Ikast, den 24. september kl 15 – 17. 

Udstillingen kan ses til og med den 5. nov. 2017.

Galleriet Jørgen Østergaard

Østergade 44, 7430 Ikast

Telefon: +45 97 25 06 00

Mobil: +45 41 10 34 68

E-mail: art@jorgenostergaard.com

www.jorgenostergaard.com

Åbningstider:

Ons – Søn: 15 – 17, samt efter aftale.

 

Breaking Silence

I disse uger forbereder jeg værker til Lene Winters og min udstilling “Unspoken Tales” i Galleriet Jørgen Østergaard med fernisering d. 24. september.

Dette værk “Breaking Silence” er inspireret af filmen Bliktrommen, som var filmatiseringen af Günther Grass´ roman af samme navn. Filmen, som gjorde et stort indtryk på mig, udspiller sig i Tyskland under 2. verdenskrig.

Drengen Oscar – i mit værk erstattet af en ung pige – får en tromme i 3-års fødselsdagsgave. Når verden omkring ham bliver ubærlig hamrer han på sin tromme, og når nogen forsøger at tage den fra ham udstøder han et sønderrivende skrig.

 

The Last One ver. 6.0 - Breaking Silence

“Breaking Silence”. Olie på lærred. 100 x 100 cm.

Galleriet Jørgen Østergaard

Østergade 44, 7430 Ikast

Åbningstider:

Ons – Søn: 15 – 17. Samt efter aftale

Mobil: +45 41 10 34 68

E-mail: art@jorgenostergaard.com

Inspirationstur til Toscana

Selvom det er en uge siden, at jeg kom hjem fra en skøn uge i renæssancens højborg, så sidder indtrykkene stadig lige under huden.

Når man går i Firenzes gader, skal der ikke megen fantasi til – ihvertfald ikke hos mig – at forestille sig, hvordan livet og gadebilledet har set ud under renæssancen.

Det er som at bevæge sig i et stort udendørs museum med kunst og arkitektur på stort set hvert eneste gadehjørne, og det gør det ikke mindre spændende, når man ved, at det var her, at så store og begavede kunstnere som bl.a. Michelangelo, Leonardo da Vinci og Botticelli slog deres folder og udfoldede deres kunstneriske talent til stor glæde for datidens mennesker, men så sandelig også for os i dag.

DSC05927

Renæssancen var en tid, hvor arkitekter, malere og billedhuggere gik fra at have været anset som værende håndværkere til at få status og anerkendelse som kunstnere. Datidens kunststøtte blev ydet af de store fyrster, mæcener, som bl.a. bestilte portrætter af sig selv og deres familie. Den største mæcen var Medicierne, en meget velhavende bankierfamilie i Firenze, som støttede filosoffer, malere og arkitekter økonomisk.

Det var vidunderligt at befinde sig dette kunstens mekka og bare kunne give sig hen og suge til sig af indtryk.

Jeg har fået en masse nye motiver og ideer med hjem, som jeg glæder mig til at kunne arbejde videre med i mine kommende værker.