At turde satse røv og nøgler

Jeg havde længe gået med en følelse af, at jeg ikke gik hele vejen med mine værker. Jeg vidste inderst inde godt, hvorfor jeg ikke gjorde det. Jeg havde ikke modet. Jeg havde taget lidt tilløb til det ind i mellem; men hver gang vendte jeg tilbage til det trygge, det pæne.

Ikke fordi, der er noget galt med de værker, jeg lavede, de var smukke, men manglede bare en side af mig, som faktisk fylder en del af min personlighed. Det skæve, de småskøre indfald og ikke mindst min crazy humor. Jeg savnede hende, der er lidt skarp i replikken og ikke altid kan holde sin mund. Hun kan godt nok være – pardon my French – pisseirriterende; men hun er en vigtig del af mig. OG derfor skal hun selvfølgelig også skinne igennem i mit udtryk som kunstner.

I mine nye værker kommenterer jeg både på det at være menneske, men også det at være et menneske i en verden, som på mange måder er ude af kontrol. Vi sidder ofte som marionetter og kan kun se på at klovnene og fjolserne styrer vores liv og verden. Mine værker giver ingen svar; men forhåbentlig sætter de en masse reflektioner og tanker i gang – det er i hvertfal mit håb.

Reklamer