Overordnet refererer jeg til den kunsthistoriske genre Vanitas, som bl.a. beskæftiger sig med forfængelighed og forgængelighed død og udødelighed. Mine værker ligger i spændingsfeltet mellem det klassiske og det moderne og peger dermed både tilbage og frem i tiden. Intentionen med mine værker er, at de skal give beskueren en flersidet oplevelse, hvor Bevæger man sig et lag dybere ind i betydningen af mine værker, så er de en hyldest til kvinden. Den stærke, den sårbare, den kæmpende, den resignerende alle aspekter af det at være kvinde – menneske. De er en hyldest til den unge kvinde, som står på tærsklen til voksenlivet og skal finde ud af, hvilken vej hun skal vælge. En hyldest til den voksne kvinde, som stadig bærer den unge kvinde i sit indre. Og endelig en hyldest til den gamle kvinde, som i al sin visdom stadig har det unge pigesind intakt. Jeg er inspireret af den måde, som kvinder gennem tiden er blevet visuelt fremstillet på. Jeg tager afsæt i alt fra erotiske vintage fotos af kvinder til covers af modemagasiner som f.eks. Vogue og forsøger at beskrive kvindelivet og dets styrke og skrøbelighed. En anden vigtig faktor for mig i mine værker er tiden og dermed også døden i forhold til det at være kvinde. Hvis vi anskuer det i forhold til seksualiteten, så spiller tiden en rolle i forhold til kvinden som et seksuelt væsen. I det øjeblik alderen sætter sine tydelige spor, kan man så påstå, at kvinden mister sin seksualitet? Ihvertfald i et samfund som er meget skønheds- og aldersfikseret. |
